Hørelsen udgives af Høreforeningen og sendes til foreningens medlemmer, samarbejdspartnere, institutioner, organisationer, offentlige og private høreklinikker.
Medlemmer af Høreforeningen, er enten ramt af høretab, tinnitus, méniérs sygdom eller har familie med øre-/høreproblemer.
Foreningen har til formål gennem forebyggende arbejde, at virke for bevarelsen af hørelsen. Desuden varetages hørehæmmede og døvblevnes interesser overfor myndigheder og offentlighed.
Høreforeningens medlemmer, er mennesker der har erkendt deres høretab, og som gør noget ved problemet for at opnå en bedre livskvalitet. I fremtiden vil der være flere med høre problemer og tinnitus, dels skyldes det, at vi lever længere og derfor får flere og flere, det der kaldes aldersbetinget høretab. Derudover er også antallet af unge mennesker med høre problemer stigende, og ikke mindst en markant ændring i forhold til at erkende et høretab – og vælge at gøre noget ved det.