LæseranalyserLæseranalyserne fokuserer på bladets læsere, deres læsemønster og holdning til det blad, der analyseres.Det vil sige, at det undersøges, i hvilket omfang bladet læses, hvor det læses, hvordan det læses, og hvordan læserne modtager det, de læser. Endelig gives læserne mulighed for at give forslag til eventuelle forbedringer.Analyserne, Dansk Mediaforsyning tilbyder, kan naturligvis skræddersyes til helt specielle behov, men der tilbydes som udgangspunkt fem hovedtyper :Den generelle læseranalyseEn bred analyse af læsernes læsning og brug af bladet.Denne kvantitative analyse giver det største analysemateriale og giver mange svar på mange spørgsmål. Spørgsmålene kan variere fra spørgsmål om læsevaner over spørgsmål om bladets tekniske udformning og til mulighed for at komme med forslag til ændringer af bladet.Analysen er skriftligt baseret.Tabt-læser-analysenSom navnet antyder er det en analyse blandt de, der ikke længere abonnerer på bladet. Analysen gennemføres som telefoniske interviews og giver et billede af, hvad der får læsere til at fravælge bladet.Læsetrafik-analysenEn kvalitativ analyse, som gennemføres som personlige interviews. Analysen gennemføres hos et mindre antal respondenter, som hver især får gennemgået et givet nummer af bladet af en interviewer.Der markeres i bladet, hvilke dele der er læst - og i hvilken rækkefølge.Analysen giver et særdeles detailleret indtryk af, hvordan bladet læses, og hvad der ”fanger” læserne i bladet.Fokusgruppe-interviewsKan både anvendes som en selvstændig kvalitativ analyse og som udgangspunkt for Den generelle læseranalyse. Interviewene gennemføres med 6-8 personer som et styret forløb men med frit slag for at komme med indlæg fra de interviewede.AnnoncetestsGiver indblik i, hvorledes læserne opfatter den enkelte annonce. Der spørges om både læsning, erindring og opfattelse af annoncen udover, at der gives en række sammenlignende oplysninger. Gennemføres telefonisk.Læs mere om et typisk analyseforløb her.Vil du vide mere om vore analysetilbud, så kontakt os på 7022 4088 eller via info@dmfnet.dk - så vi kan tage en nærmere drøftelse.