Kravsspecifikation 

Kravsspecifikation for levering af elektronisk materiale til printmedier

Alle annoncer til indrykning i DMFs medier afleveres digitalt som pdf-filer. 
Materialet skal overholde det enkelte medias annonceformater og DMFs kravsspecifikationer for levering af elektronisk materiale. 

Kravsspecifikationerne fremgår herunder, og er der brug for uddybning eller hjælp til at redigere og opsætte annoncer, står vi altid gerne til rådighed på tlf. 7022 4088.

Efterbehandling af tilsendt materiale, som ikke overholder nedenstående kravsspecifikationer, vil blive faktureret særskilt efter gældende timesats.

Farvemætning

Farvemætningen i billeder og farvede områder må ikke overstige 320%.

PDF-format

Version 1.4 bliver accepteret til tryk.
Al transparens skal være “flattened” i enten InDesign eller Acrobat, inden PDF-filen sendes til DMF.

Skrifter

Alle skrifter skal være inkluderet i PDF-filen.

Kravsspecifikation for levering af elektronisk materiale til onlinemedier

Se de enkelte medier for mere information.

Farver

Alle farver skal være defineret i CMYK-farverummet.
RGB og andre alternative farverum bliver af trykkerierne defineret som fejl.
Hvis der eksporteres PDF-filer direkte fra Adobe InDesign, bliver pantone/spotfarver ikke accepteret, når der bruges transparens. Alle farver skal derfor konverteres til CMYK, inden der eksporteres.

Billeder

Billeder med en opløsning over 300 dpi bliver accepteret som højt opløselige data, og kun billeder med opløsninger under den grænse bliver afvist.

Godtgørelse – Print

Til reklame- og mediabureauer ydes 3% materialegodtgørelse for levering af færdigt materiale. Herudover ydes der 2% informations- og sikkerhedsstillelse til mediabureauer, der er godtgørelsesberettigede.

Godtgørelse – Online

Til reklame- og mediabureauer ydes 5% materialegodtgørelse for levering af færdigt materiale. Herudover ydes der 2% informations- og sikkerhedsstillelse til mediabureauer, der er godtgørelsesberettigede.

Generelle oplysninger

Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise annoncer, som strider mod bladets interesser.

Reklamationsret

Reklamationer, rettelser og standsninger skal ske skriftligt. Reklamationsretten bortfalder, hvis materialefristen overskrides.